Folketingskanditat Abbas Razvi

Det Radikale Venstres fornemmeste opgave er, at grundlæggende menneske rettigheder bliver download movies overholdt.

Jeg, som repræsentant af dette parti, vil kæmpe for vores rettigheder. Det betyder meget for mig, at der i vores demokratiske samfund, reelt hersker demokrati, i stedet for, at det kun eksisterer på papiret.

Jeg vil anstrenge mig for og kæmpe for, at du og dine børn får reelle muligheder inden for alle sektorer, hvad enten det drejer sig om uddannelse, jobmuligheder eller optimal behandling i sundhedssektoren.

Hvis, du vælger at stemme på mig, vil jeg kæmpe for dine rettigheder, uanset din baggrund. Dine rettigheder er også mine.


Medlem af Region Hovedstaden samt folketingskandidat

Om Abbas Razvi

Abbas Razvi Medlem af Region Hovedstaden samt folketingskandidat

Jeg er et engageret menneske, som ikke kan lade være med at blande mig i de forhold, der påvirker mine medmennesker og jeg. Jeg ser os alle, som borgere i en lille landsby, hvor vi alle er afhængige af hinanden og vores gøren og lade påvirker os alle. Hvad vi gør i den rige vestlige verden, har konsekvenser for den fattige del af verdens befolkning. Derfor skal vi handle med den største agtpågivenhed og være bevidste omkring vores handlinger.

Vi kunne også vælge at være ligeglade med alle andre og især, dem som ikke ligner os selv eller har en anden overbevisning. Men, i denne globaliserede verden kan det slet ikke lade sig gøre. Fordi verden er blevet så lille og nærværende for os alle. Derfor skal vi være meget bevidste omkring vores handlinger. Vi er meget heldige, fordi vi lever i et  demokrati, hvor vores basale menneske rettigheder er en selvfølge for os. Ser vi rundt omkring, ser vi millioner og atter millioner, der ikke nyder disse rettigheder. Skal vi være ligeglade med dem? Nej, det synes jeg ikke. Vi har ikke råd til at være ligeglade. For disse underprevilligerede mennsker drager i landflygtighed, fordi, de også gerne have de samme goder, som andre nyder  godt af i vores del af verden. Derfor er der en god grund til handle og også slås for de andres rettigheder, eller i det mindste, hjælpe dem, støtte dem i deres kamp for deres rettigheder.

Jeg synes, at det er vores demokratiske styreform, der har dannet grundlag for det samfund vi har i dag. Et demokrati er inkludrende og derfor skal vi  inddrage alle i vores samfund. Et demokrati kendetgnes ved, at det behandler sine minoriteter med respekt og ligeværd, så alle føler sig som en del af samfundet. Jeg ser mennesker med store potentialer, så hvorfor ikke bruge det de har, i stedet for  hele tiden at påpege deres mangler. Hvis vi formår, at gøre vores demokrati til en rollemodel, vil andre tage det til sig.

Danmark har været et forgangland med hensyn til den korteste afstand mellem borgere og myndigheder samt en homogen befolning, hvor  socialuligheden har været minimal. Men, desværre her i  de seneste år, er alt  blevet centralt styet og social uligheden er blevet større og større. Denne tendens skal stoppes og vi skal genindføre social retfærdighed, fattigdommen skal bekæmpes og de dårligtsilledes forhold skal forbedres. Kort sagt : lad os genindføre demokrati i Danmark.

Det er min motivation for at være politiker og jeg har brug for støtte og opbakning fra dem, som tænker på linie med mig.

Politiske resultater

Jeg har siddet i Region hovedstaden siden den 1. januar 2006. Det er lykkedes os i den radikale gruppe at få indført flg. tiltag:

1) Etnisk ligestilling, når ledige stillinger skal besættes. Det betyder, at der vil ansættes flere medarbejdere med etnisk babgrund, når  Regionen ansætter flere medarbejdere. Regionen beskæftiger ca. 38000 medarbejdere.

2) Hospitalerne tilbyder også Halal mad nu. På Hvidovre Hospital har man kørt et pilotprojekt, som sikrer mad til alle. Dette har været en succes og ordningen  udbredes nu til andre hospitaler.

3) Vi har sørget for, at Regionens to buslinier 300S og 500S er nu udstyret med EUs anbefalet filtre af højeste kvalitet. Disse filtre minimerer CO2 udledningen. Det betyder, at vi transporter passagerer med de laveste miljømæssige konsekvenser.

Uddannet folkeskolelærer og civiløkonom

CV

    Navn: Abbas Razvi

     

    Mail: razvi@c.dk , abbas.razvi@regionh.dk

     

    Mobil: 26 89 94 82

     

    Ægteskabelig stilling: Dansk gift, 3 børn (27, 20, 16 år)

     

    Sprogkundskaber: Dansk, engelsk, urdu, persisk (farsi), tysk på brugerniveau

     

    Uddannelser:
    Student og B.Sc. studerende  1966
    Indvandring til Danmark  1969
    Certificate of Attendance U.K. 1977
    Dansk lærereksamen  1977
    Diplomprøven i Udenrigshandel 1985
    (H.D.)
    Efteruddannelse på Danmarks Lærer
    Højskole, korte såvel som årskurser 1980 – 1992
    Uddannelses- og Erhvervsvejlederudd.
    På DEL 2000

     

    Beskæftigelse:

    Arbejder i mit eget firma SanoraConsult.

    Mit firma arbejder med en række forskellige opgaver. Vi tolker, oversætter tekster af alle slags, både med juridiske, medicinske og sociale indhold. Holder foredrag om blandt andet integrationsproblematikker og m.m. Tilbyder rådgivning ved ansættelsestjanser, når topstillinger skal besættes med folk med anden etnisk baggrund.

     

    Jeg sidder i to udvalg i det nuværende Regionsråd: Miljø – og trafik udvalget og Vækstforum. Vækstforum har meget fokus på vækst, velstand og øget beskæftigelse i vores region.

     

    Fritid:
    Folketingskandidat ved de 2 forrige valg. Stadig folketingskandidat. Initiativtager til diverse beskæftigelsesprojekter projekt Omarjob m.m.

     

    Holder foredrag om integration af etniske minoriteter i forskellige fora. Er medlem af Region Hovedstaden. Sidder i underudvalget ”Regional udvikling” og beskæftiger mig blandt andet med beskæftigelsesproblematikken i regionen.

     

     

    Handelsoverlærer på Niels Brock

    Det Mener Jeg

    Bedre Integration via tilknytning til arbejdsmarkedet

    Politiken skrev den 2. maj 2006, at ”Integrationen af indvandrere på de statslige arbejdspladser har stået fuldstændig stille i fire år. 11 ud af 19 ministerier bevæger sig i den forkerte retning”. Trods kampagner og gode intentioner, er antallet af ansatte indvandrere og efterkommere kun steget med 219 personer på 4 år. Dvs. 219 flere ansatte med anden etnisk baggrund. Dette udgør kun 0,13 % – der er langt til statens erklærede mål på 4 %. Udviklingen går i den forkerte vej hos 11 af de 19 ministerier. Antallet af elever med anden etnisk baggrund blandt statens elever er faldet fra 9,1 % til 7,1 %. Alt dette er meget bekymrende.

    En af de største forhindringer for en bedre integration af indvandrere og flygtninge har været manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg har i mit civile arbejde oplevet sociale, menneskelige og økonomiske konsekvenser af dette på nært hold. Mine oplevelser af de nævnte konsekvenser, som lærer/viceskoleinspektør og studievejleder på et handelsgymnasium har været stærke og beskæmmende. Tro mig, problemets omfang er betydelig større, end man forestiller sig.

    Konsekvenser belyst ved eksempler

    Jeg vil forsøge at belyse problemet ved en række eksempler. Opremsningen er ikke fuldstændig og udtømmende, men belysende:

    Som menneske uanset etnisk herkomst, kan man let komme til at føle sig, som en snylter, parasit, når man ikke tjener til sit underhold ved et reelt arbejde. (Der kan være undtagelser, hvor man bevidst lukrerer på et velfærdssamfunds goder).
    Dette problem opleves betydeligt stærkere, når man kommer fra en samfundsform, som er patriarkalsk, her er manden familiens forsørger og derved også familiens overhoved. Familiemønstret i modsætning til det traditionelle familiemønster er ofte hierarkisk og ikke baseret på lineært familiemønster. Hos hovedparten af disse familier er farens ord de vigtigste, og det er ham der ofte træffer de vigtigste beslutninger. Når man ikke er i forsørgerrollen, så mister man også familieoverhovedrollen.
    Dette er ofte medvirkende til at især drengebørn mister respekten for deres far, og betragter ham, som en pestilens for familien. Herudover betragter de samfundet som en fjende, der ikke har kunnet rumme deres ophøjede far.

    Arbejdsløsheden bliver en levevej for familien, og dette har sine konsekvenser. Dette medfører, at drengebørnene gør oprør ved at tilegne sig en machoprofil. Dette er en meget uheldig konsekvens. Det kan være derfor, at helt unge drenge ned til 9-10årsalderen render rundt på gaden og laver unoder.

    Familien bytter om på dag og nat og ser film/Tv fra hjemlandene langt ud på natten. Børnene passer ikke deres sengetid og møder i skolen søvnige, uoplagte, trætte og umotiverede. Ofte har disse børn ikke spist morgenmad hjemmefra, da resten af familien stadig sover, når børnene forlader hjemmet. Disse børns udbytte af undervisningen kan kun blive lavt i stedet for optimalt. Dette viser sig gennem dårlige skolepræstationer, ringe sprog- og fagkundskaber. Dette oplevede jeg ofte i min tid som lærer i folkeskolen.

    Forælderens manglende tilknytning til arbejdsmarkedet har også økonomiske konsekvenser for familien, som kom til udtryk, hver gang forældrene skulle betale småbeløb til klassekassen, ture, lejrskole mm. Deres børn kunne heller ikke deltage i idrætsaktiviteter, da det ofte kræver et kontingent.

    Arbejdsløse indvandreres danskkundskaber forekom mig at være ringere end deres beskæftigede kammeraters. Jeg kunne næsten høre på disse folk, om de arbejdede eller havde berøringsflade med dansktalende omgivelser.

    Som studievejleder har jeg oplevet en nedslående frustration hos de tosprogede, der havde afsluttet grundforløbet og ikke kunne få praktikplads trods deres udmærkede skoleresultater. De mistede motivationen, troen på fremtiden, og følte sig udstødt af fællesskabet. Nogle reagerede opgivende og droppede ud, andre blev vrede og aggressive og fik et meget negativt forhold til det danske samfund. Jeg måtte have lange og ofte nedslidende samtaler med disse personer, blot for at få dem til at prøve igen. De kaldte mig romantiker og beskyldte mig for at leve i en utopi. Derfor er mit motto for dette projekt: vi må ikke ekskludere nogen, vi skal inkludere alle.

    MÅL:

    Målet må være, at det offentlige viser sig som et godt eksempel, og derved ansætter indvandrere/flygtninge og deres efterkommere til de job, som disse har forudsætninger for og kompetencer til. Skaber mulighed for, at de kan få fodfæste på det dansk arbejdsmarked, så de føler sig som en del af samfundet. Dette vil forhåbentlig være medvirkende til, at spændinger i samfundet reduceres og et bedre og mere homogent samfund opstår.

    Metoder/Midler

    Da problemet er stort og komplekst vil vi foreslå forskellige tiltag:
    At Region Hovedstaden formulerer en integrationspolitik, som forpligter regionen til at ansætte mindst 4 % af sine ansatte med indvandrerbaggrund.

    Disse 4 % skal gælde alle lag og niveauer i koncernen i personalesammensætningen, hvad enten det drejer sig om jobbene på topniveau eller bundniveau. Forudsat der er kvalificerede ansøgere.

    Ved indgåelse af kontrakter mhp. leverancer, af såvel varer som tjenesteydelser, at regionen herved forpligter disse leverandører og deres underleverandører til at have en social klausul, som sikrer mindst en andel af 4 % til folk med indvandrerbaggrund i stillinger, der matcher disse personers kvalifikationer og kompetencer.

    Ved udliciteringer og outsourcing at favorisere de virksomheder, der lever op til de ovenfor nævnte krav.

    Ved at certificere/udstede diplomer til de virksomheder, som har opfyldt kravene. Disse certifikater/diplomer skal kunne anvendes, som en slags ”akkrediteringer” ved senere opgaveløsninger for Region Hovedstaden.

    Konkrete tiltag:

    At Region Hovedstaden gør rede for andelen af sine ansatte med anden etnisk baggrund. Desuden skal der også gøres rede for hvilke stillinger ,der er besat af disse personer.
    Med udgangspunkt i redegørelserne målrettes de konkrete tiltag, der skal til, så målet kan nås. Disse kan f.eks. være flg.
    Identifikation af indsatsområder, hvor der skal sættes ind og der skal sondres:
    I hvilke jobtyper er der underskud af disse personer?
    Hvor er de overrepræsenteret og hvorfor?
    Ansætter konsulenter som bidrager til løsning af opgaven med deres relevante/speciale viden etc. etc.

    Mit menneskesyn

    Mit politiske arbejde hviler på et menneskesyn, som fordrer at mennesket skal sættes i centrum.

    - Mennesket er et uvurderligt gode for samfundet .
    - Alle mennesker har et potentiale som samfundet har brug for.
    - Dette potentiale er ikke nødvendigvis det samme, men lige gavnligt
    - Samfundet skal bruge alles potentiale
    - Samfundet skal behandle sine borgere værdigt.
    - Børn og unges vilkår skal forbedres
    - Ældres levevilkår skal forbedres
    - Vi skal inddrage alle i vores samfund, uanset deres etniske, økonomiske og religiøse baggrund.
    - Alle skal føle sig trygge i vores fællesskab.

    Lad os prøve integration!

    Assimilation har slået fejl. Lad os prøve integration. Dette er mit lidt opsigtsvækkende budskab til det danske samfund dvs. til os alle sammen. Nu sidder nogle avislæsere og tænker: “Manden er gået helt grassat”, men jeg mener det ikke desto mindre helt alvorligt. I vores bestræbelser på at få herboende minoriteter integreret i det danske samfund, har vi gjort adskillige velmente tiltag. Men resultaterne er udeblevet, vi slås stadigvæk med nogle helt basale problemer. Vi står overfor utilpassede unge heriblandt anden generationsindvandrere. Om end stærkt overrepræsenterede. Vi oplever at folk med en anden etnisk baggrund udgør 68% af voldtægtsstatiskkerne .

    Vi oplever at nogle mennesker endda jubler over den umenneskelige tragedie USA har været udsat for, den 11.sept med det rædselsfulde terrorangreb. Alle sammen nogle forfærdelige og triste kendsgerninger. På baggrund af alt det omtalte påstår jeg, at det danske samfunds forsøg på at integrere etniske minoriteter i Danmark har slået fejl, netop fordi disse tiltag efter min opfattelse har været assimilatoriske. Lad mig illustrere dette vha. nogle eksempler. Man forestillede sig, at når en flygtning fra f.eks. Irak, som har sine traumatiske oplevelser med i bagagen og har fået asyl i Danmark, straks kan opdrages til at opdrage sine børn fuldstændig i overensstemmelse med vores opdragelsesnormer og værdier. Han skal vide, at vi har afskaffet revselsesretten i DK,. Man slår ikke sine børn, man udsteder ikke ordre, men forhandler med sine børn. Man respekterer børnenes demokratiske rettigheder og giver dem deres frihedsgrader osv. Alle sammen gode og fornuftige principper.

    Flygtningen, som kommer med en helt anden kulturel bagage er også traumatiseret. Han har mistet sin forsørgerrolle og overhovedrolle i forvejen. Hans selvværd er helt der nede, hvor det ikke kan komme længere ned. En person som var velfungerende i sit eget land befinder sig pludselig i helt anden situation. Han er ikke længere en velfungerende person. Han kan ikke tjene til sit og familiens underhold. Nu hvor han har mistet sin naturlige rolle, som familiens overhoved, forsørger osv., er han på overførelsesindkomst. Han bliver totalt forvirret og mister kontrollen over sin situation. Han skal lære et nyt sprog, en ny kultur og måske en helt anden måde at tilrettelægge sit liv på. Hans børn finder meget hurtigt ud af, at deres far har mistet sin status som familiens overhoved. Han er en eller anden ubetydelig person, som de skal ignorere. Kort sagt er han far af navn, men ikke af gavn.

    Hvad kan der så gøres for ham i denne situation? Skal vi sige til ham, at vi accepterer hans opdragelsesmetoder og accepterer implicit, at børnene får “et par på skrinet” i ny og næ? Eller skal vi sige til denne far,” Nu er du i Danmark, og nu må du gøre det samme som os andre? “Det er en virkelig vanskelig balancegang. Her mener jeg, at vi gennem familierådgivning fortæller og forklarer, hvordan vi opdrager børn i Danmark og hvorfor vi gør, som vi gør. Det vil styrke ham og hans position som familiens overhoved, og skabe mulighed for, at han (og hans kone) opdrager deres børn ordentligt. Det stærkeste argument, som jeg plejer at fremføre i min argumentation overfor de tokulturelle forældre, gengives her. ” I dag kan du få dine børn til at adlyde dig, fordi du kan slå dem. Hvad vil du gøre, når de ikke er bange for dig længere? Hvordan vil du så få dine børn til at rette sig efter dig?”

    Det giver mange forældre stof til eftertanke. Eftertanke, er der stort behov for.

    På den anden side er det også lige så vigtigt at styrke familien. Vi må give familien nogle stærke værktøjer til at kunne klare denne vanskelige balancegang på bedste vis. Her tænker jeg på et “vejledningskorps ” bestående af folk med faglig, personlig og kulturel kompetence. Vi må sammensætte dette korps, så det bliver bredt af folk med en anden etnisk baggrund som har relevante kompetencer og danskere med andre supplerende og relevante kompetencer. Som et konkret eksempel, kan der nævnes et projekt, finansieret af socialministeriet. Dette projekt kørtes af Indvandrerkosulenten Fahmy Al Majid,(under SR-regeringen) der havde til opgave blandt andet at gøre en målrettet indsats overfor arabiske forældre til de utilpassede unge med arabisk baggrund. Oven i alt det, er det også uhyre vigtigt, at give denne far tilknytning til det danske arbejdsmarked. Fordi snakken alene ikke løser problemet helt, der skal også økonomi til. En person genvinder meget af sin selvtillid, når man kan tjene penge til sit eget og familiens underhold og kan blive ” herre i sit eget hus”.

    Det næste jeg vil se på er, hvad det er, der sker med børn med en anden etnisk baggrund i skolen. Disse børn oplever ikke altid, at de er en naturlig og ligeværdig del af skolen. De oplever selvfølgelig i nogen grad, at de får lov til at bade med deres underbukser på. De får lov til at spise frikadeller af oksekød i deres hjemkundskabs timer osv. Men den ægte følelse af, at det også er deres folkeskole, den oplever de ikke. Når man ikke føler sig accepteret og savner tryghedsfornemmelsen, kan de ikke få det optimale udbytte af undervisningen. Blandt andre faktorer er det også medvirkende til, at de måske ikke altid oplever den optimale skolesucces. Her mener jeg, at vi skal sørge for at udstikke trygge rammer for vores børn generelt og for de tosprogede i særdeleshed, så alle føler og oplever en ægte fornemmelse af “ejerskab”. Jeg har set eksempler på, hvordan man har minimeret vandalisme på skoler med mange forskellige etniske grupper, ved f.eks. at inddrage disse elever i skolens udsmykning. Der er behov for at lade vores multikulturelle samfund skinne igennem i pensum, læseplaner og i fag- rækken m.m. Jeg kunne forestille mig, at man tilfører et nyt fag i fag -rækken , som hedder etik og moral. Fagets CKF (Centrale Kundskab- og færdighedsområder) kunne man forestille sig at være såsom: vores fælles menneske værdier, vores fælles etiske og moralske værdier på trods af religion, etnicitet og race. Vi har utallige værdier og normer, der er ens.

    Deltagelse i skolelivet er et andet område, der kræver opmærksomhed og indsats. De tosprogede/tokulturelle forældres deltagelse i skolebestyrelser og forældre-lærersamarbejde er ikke noget at råbe hurra for. Her skal vi igennem oplysningsarbejde bevidstgøre disse forældre nødvendigheden og vigtigheden af forældrenes deltagelse i dette samarbejde. Vi skal ikke være bange for at stille krav. Vi må kræve deltagelse i dette samarbejde og sige” Indflydelse kræver deltagelse. Hvis I ønsker at få indflydelse på jeres børns fremtid, så kræver det deltagelse.”

    Det næste område er det danske arbejdsmarked. Hvis en endt uddannelse ikke munder ud i et arbejde, er det helt meningsløst at forlange at folk skal uddanne sig. Det er logik for burhøns. Vi må og skal skabe et rummeligt marked med plads til alle. Vi må huske, at man tager et kørekort, fordi man ønsker at lære at køre. Men, man lærer virkeligt først at køre i trafikken, efter man har fået kørekortet. Efter min bedste overbevisning sker integration, både på det personlige, sociale og kulturelle plan, i interaktion med andre mennesker. Her udgør en arbejdsplads en central position. Man tilbringer faktisk en betragtelig del af sit liv på arbejde. Hvis folk kommer med en uddannelse hjemmefra, skal de naturligvis ikke lære ,det de har lært, forfra. Her kan man supplere med det, der måtte mangle af kompetencer hos disse personer. Vi skal stille krav, men kravene skal stå mål med de opgaver, man ønsker at have løst Kravene skal ikke være et kamufleret forsøg på at forhindre folk i at få arbejde.

    Jeg indledte kronikken med et postulat om at det danske samfunds forsøg, på at integrere etniske minoriteter, har været velmente, men assimilatoriske. Mine synspunkter har jeg forsøgt redegjort efter bedste evne. Deltagelse, ejerskab og krav har jeg gentaget i kronikken, idet jeg mener, at ejerskab er en forudsætning for deltagelse og engagement. Når man deltager engageret i en proces, så har man heller ikke noget imod at leve op til krav.

    Skrevet af Abbas Razvi

    Medlem af Region Hovedstaden og

    Folketingskandidat for Det Radikale Venstre

    Arbejder i mit eget firma SanoraConsult

    Galleri

    Regionsrådsmedlem

    Kontakt mig

    Abbas Razvi

    26 89 94 82

    Send mig en e-mail

    © 2016 Abbas Razvi
    Udarbejdet af LEEDRS.DK

    Back to top